Vores services

Alle vores services er rettet mod at gøre det nemt og trygt for jer at udbetale den rette løn til den rette tid. Ved at sikre, at I får det optimale ud af jeres systemer. Gennem praksisnær oplæring og uddannelse. Og i form af et sikkerhedsnet, som aldrig er mere end et opkald væk, hvis I kommer i problemer. Vi er dedikerede specialister, og vi skal nok få jer i mål.

Løndrift & Support

Har I brug for ekstra hænder til drift af løn i kortere eller længere perioder, eller er der opstået akut behov for assistance, står vi klar til at hjælpe jer, så I overholder alle deadlines og får udbetalt korrekt løn til tiden. Vi yder support på alle lønsystemer.

Perspektiv

Perspektiv er fuld af muligheder, som mange overser. Vi kender alle kroge i systemet, og hjælper jer med at få gavn af disse, så I får fuldt udbytte af jeres system. Vi bistår med implementering, opsætning og vedligeholdelse af alle Perspektivs systemer og moduler.

Implementering

Er det tid til at skifte løn- eller tidssystem, kan vi hjælpe jer sikkert igennem projektet, så I kommer bedst muligt fra start. Fra kravspecifikation og integrationer til test og hypercare. Vi har erfaringen, og står klar til at hjælpe jer i mål med netop jeres projekt.

Systemtjek & optimering

Trænger jeres systemer til et grundigt tjek eller en opdatering? Og har I brug for friske faglige øjne til at se de daglige processer i et nyt lys? Vi har erfaring med mange forskellige kunder og deres løsninger, og kender derfor til en bred palette af optimeringsområder, som vi kan overføre til jeres virksomhed. En oplagt mulighed, hvis I ønsker at lette jeres daglige arbejdsgange

Projektledelse

Det betaler sig at vælge en projektleder med relevant erfaring, når man arbejder med lønrelaterede projekter. Vi kender branchen, og står klar til at lede jer godt og sikkert igennem jeres projekt. Lige fra de indledende styregruppemøder til testledelsen, der sikrer, at I får den ønskede gevinst.

Uddannelse & erfa-grupper

Der findes ingen officiel uddannelse i løn, men derfor skal du stadig have mulighed for at få et fagligt boost. Vi tilbyder praksisnær undervisning med udgangspunkt i jeres egne systemer, data og behov. Alt hvad du lærer, kan du bruge fra dag ét, og vi tør godt garantere, at du får et større fagligt overskud.
Søger du også faglig sparring, så tilmeld dig vores erfaringsgrupper. Her kan du dele og finde ny viden sammen med kollegaer i lønfaget. Vi sætter rammerne for en udviklende idé- og erfaringsudveksling.

Scroll til toppen